Det er ikke altid sjovt at skifte revisor, men nogle gange er der ikke andre udveje. Måske er udgiften simpelthen for stor i forhold til de revisionsopgaver, du skal have løst. Det kan også være, at revisionsfirmaet har for mange klienter, og din virksomhed ofte havner nederst i prioritetsbunken. Eller måske fungerer det personlige sammenspil med revisoren bare ikke. Her kan du læse lidt mere om, hvordan et revisorskifte fungerer i praksis.
Revisorskifte ved udløb eller før tid?
En meget vigtig distinktion er, hvorvidt revisoren skal skiftes ud ved hvervets udløb eller før tid. Der er nemlig tale om to forskellige processer. Et revisorskifte i forbindelse ved hvervets udløb er relativt simpelt. Der stilles blot forslag om valg af en ny revisor på den ordinære generalforsamling, og vedtages forslaget, kan revisorskiftet gennemføres.
Ønsker man af forskellige årsager at skifte revisor, før den nuværende revisors hverv står til udløb, er processen en anelse mere kompliceret. Revisorskiftet skal her besluttes på en ekstraordinær generalforsamling.
Når beslutningen om et revisorskifte før tid er truffet, er det vigtigt, at man på generalforsamlingen begrunder ønsket om revisorskifte. Det er nemlig ledelsens pligt at overbringe Erhvervsstyrelsen en fyldestgørende forklaring på revisorskiftet, samtidig med at skiftet registreres.
Der er også specifik lovgivning om, hvordan den afgående revisor overgiver information til den nye revisor, som det vil være fornuftigt at orientere sig i.
De økonomiske overvejelser
En hyppig årsag til revisorskifte er økonomiske overvejelser. Revision er ingen billig ydelse, og der kan være mange penge at spare ved at finde en billigere revisor, alt efter virksomhedens revisionsbehov.
Det kan derfor ofte betale sig at undersøge markedet og indhente tilbud fra flere forskellige revisorer inden valget af revisor på generalforsamlingen.
Udover prisen på de forskellige ydelser, revisoren kan tilbyde, er der også en lang række andre faktorer, der kan påvirke, hvorvidt der er tale om et godt match for jeres virksomhed eller forening. Det kan være faktorer som:
- Revisorernes ekspertise med jeres forretningsområde
- Mulighederne for rådgivning om regnskabstekniske spørgsmål
- Revisionsfirmaets fysiske placering og øvrige engagement i lokalområdet
Et godt samarbejde med revisoren kan lette arbejdsbyrden betydeligt i din virksomhed og bør derfor have høj prioritet. Det billigste tilbud er ikke altid det bedste, og har du I forvejen et godt samarbejde med en revisor, bør et skifte ikke stå øverst på dagsordenen.
Omvendt giver det aldrig mening at betale for meget for en ydelse, og knirker samarbejdet, kan det måske være på tide med et skifte.
Hvordan finder jeg en ny revisor?
Overvejer du et revisorskifte, skal du gerne allerede have en ny revisor i kikkerten. Der er mange måder at finde en ny revisor. På nettet kan du f.eks. finde portaler, der kan matche dig med den rette revisor for lige din virksomhed baseret på dine ønsker og kriterier. Hvilket Revimatch er eksperter i.
En anden mulighed er at trække på dit netværk og forhøre dig rundt omkring. Har dine branchekollegaer haft gode erfaringer med et bestemt revisionsfirma, er der også gode chancer for, at de ville kunne hjælpe din virksomhed.