Om Revimatch

Partnerskab og samarbejde med din leverandør

Vibeke Rasmussen

Vibeke Rasmussen

Del artikel

Om Revimatch

Partnerskab og samarbejde med din leverandør

Vibeke Rasmussen

Del artikel

Godt partnerskab med din leverandør

Det er de færreste virksomheder, hvis nogen, der arbejder helt selvstændigt. De fleste virksomheder har en eller flere leverandører, som de samarbejder med. Det kan være, du har outsourcet dele af din produktion, eller får leveret et produkt eller en service fra en ekstern partner, fordi det ikke giver mening at varetage det selv. Et partnerskab med en leverandør kan have forskellige størrelsesordner, særligt hvis du har flere leverandører. Nogle samarbejder du måske meget med, mens du samarbejder med andre i mindre grad. Størrelsen af samarbejdet ændrer dog ikke på vigtigheden af at varetage og værne om det partnerskab, I har opbygget sammen. Et partnerskab er ofte et udtryk for fremgang og udvikling i din virksomhed, og den rette partner kan være med til at styrke og forme den udvikling fremadrettet.

Hvad er det gode partnerskab?

Det kan virke simpelt at opbygge og vedligeholde et godt samarbejde, men det er ikke noget, der sker af sig selv. Det gode partnerskab starter allerede i det første møde med en leverandør. Det er fundamentet I bygger videre på. Det kan derfor være brugbart at bruge ekstra tid på at finde og udvælge potentielle nye leverandører. Nogle overvejelser, det kan være værd at gøre, inden partnerskabets start:
  • Er der overensstemmelse mellem dine ønsker og behov, og deres?
  • Hvordan arbejder de, og er det et godt match med dig og din virksomhed?
  • Er der god forståelse og kommunikation mellem jer?
  • Kan de levere det, du leder efter, så det lever op til din standard?
Jo bedre forståelse, der er mellem jer fra start af, jo nemmere vil det være at imødekomme og potentielt helt forebygge problemer hen ad vejen. Det kan også være brugbart at tænke over, hvilke udfordringer der eventuelt kunne være, så de kan adresseres hurtigt og naturligt medtænkes i processen.

Plej samarbejdet med din leverandør løbende

Både din virksomhed og din leverandør udvikler jer, som tiden går, og jeres partnerskab kan have gavn af at udvikle sig på samme måde. Her er kommunikation igen vigtig. Forsøg gerne at holde dig opdateret på, hvor dine samarbejdspartnere bevæger sig hen, og hvad deres visioner for fremtiden er. Hvis I holder trit med hinanden, så kan I let forbedre jeres partnerskab, i takt med at der sker forandringer. Det kan også være I opdager, at det er tid til at gå hver til sit. Har partnerskabet været velfungerende, så kan dette formentlig gøres smertefrit, og på en sådan måde, at I bevarer muligheden for at genoptage det engang i fremtiden, hvis det bliver relevant. Partnerskab er en vigtig del af at drive forretning, og samarbejdspartnere kan have stor indflydelse på din virksomhed. Så vælg partnerskabet med omhu, og tag dig godt af det, når du har fundet det rette.

Artiklens indhold

Har du brug for hjælp?

Ønsker du hjælp med dit regnskab? Vi i Revimatch kan matche dig med den rette revisor - helt gratis og uforpligtende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vibeke Rasmussen

Vibeke Rasmussen

Vibeke Rasmussen

Del artikel

Relateret artikler

Partnerskab og samarbejde med din leverandør

I erhvervslivet er partnerskaber med leverandører afgørende for succes. Et godt samarbejde begynder fra det første møde og bygger på et solidt fundament af gensidig forståelse og kommunikation. Det er vigtigt at investere tid i...

Læs mere

Moms rådgivning

Moms, eller meromsætningsafgift, er en central del af økonomien for enhver virksomhed. I Danmark er momssatsen fastsat til 25 %, og alle virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres. Der er mulighed...

Læs mere