Der er utvivlsomt mange, der drømmer om at blive iværksættere, men er det virkeligt noget alle kan blive? Ja, må svaret på spørgsmålet helt enkelt være, men handler det om at blive en succesfuld iværksætter, er svaret lidt mere kompliceret.
For hvor enhver i princippet kan oprette en virksomhed og dermed kalde sig for iværksætter, så er der lang vej fra CVR-nummeret til en fungerende, og fremfor alt, succesfuld virksomhed.
Men det er heller ingen uoverkommelig vej, og med den rette indstilling og rådgivning undervejs er der intet i vejen for, at din virksomhed kan blive en af landets mange succesfulde startups.
Få styr på ambitionerne
Når vi i det foregående skriver om succesfulde iværksættere, menes der ikke nødvendigvis iværksættere, med en Ferrari i garagen. Succes er ikke et objektivt kriterium, og for mange er det også fuldt ud tilfredsstillende at få en virksomhed op at stå, der løber rundt, men så heller ikke meget mere end det.