Dækningsbidrag
Beregning og Anvendelse af Dækningsbidrag: I denne sektion af guiden gennemgår vi, hvordan man beregner dækningsbidraget og anvender det i praksis. Lær om de forskellige måder, hvorpå dækningsbidraget kan anvendes til at vurdere produktlinjers rentabilitet, optimere ressourceallokering og styrke virksomhedens samlede finansielle sundhed.
Dækningsbidraget er en beregnet størrelse, der bliver brugt i virksomheders regnskab. Dækningsbidrag er indtægter, fratrukket direkte omkostninger. Med andre ord hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage efter de direkte salgsomkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden.
Hvordan udregnes dækningsbidraget?
Metoden til at beregne dækningsbidraget kan opstilles på følgende måde:
- Dækningsbidrag = Omsætning – Variable omkostninger
Ved at sætte det beregnede dækningsbidrag i forhold til omsætningen, får man en procentværdi, som kaldes dækningsgraden.
Eksempel på en beregning af dækningsbidraget:
En virksomhed sælger gryder til kr. 120 stk. De har direkte omkostninger i form af varens indkøbspris, emballage og fragt. Indkøbsprisen er på kr. 30, emballagen er på kr. 3 og fragten er på kr. 10.
Regnestykket for dækningsbidraget bliver derfor:
Som angivet foroven er salgsprisen 120 kr. Nedstående fratrækkes dette beløb:
– Indkøbspris: 30 kr.
– Emballage: 3 kr.
– Fragten: 10 kr.
Dækningsbidrag vil derfor være = 77 kr.
Hvis dækningsbidraget ikke er højt nok til, at kunne dække de faste omkostninger, vil det medføre underskud i virksomheden. Hvis det er omvendt og dækningsbidraget overstiger de faste omkostninger vil der være overskud.
Hvad er dækningsgraden?
Dækningsgraden viser den resterende procentdel af omsætningen, når alle variable omkostninger er betalt. Er dækningsgraden eksempelvis 45,5%-point, er det et udtryk for, at der resterer 45,5 øre af hver omsat krone.
Formlen for dækningsgrad:
(Dækningsbidrag/Omsætning) x100 = Dækningsgrad.
