Faktura

Optimering af Faktureringsprocessen: I denne sektion af guiden diskuteres metoder til at optimere faktureringsprocessen, inklusive brugen af automatiserede systemer og software. Forstå vigtigheden af at holde fakturaer organiseret og hvordan teknologiske løsninger kan forbedre nøjagtigheden og effektiviteten i fakturahåndteringen, hvilket reducerer tidsforbruget og øger kundetilfredsheden.

Ordet faktura oprinder fra det latinske ord factura, som betyder ’tilvejebringelse’. På dansk betyder faktura, som er et fagudtryk, en opgørelse der udstedes til en kunde, som led i en levering af varer eller tjenesteydelser, med oplysning om antal, priser, mængde, kvalitet, leveringsbetingelser og betalingsbetingelser. Derudover følger der mange også et betalingskort eller betalingslinje. 

Kort fortalt, er en faktura er altså et dokument, der indeholder oplysninger om et salg. Den kaldes i mange henseender også en regning. 

Hvornår skal man skrive en faktura?

Man skal som virksomhed skrive en faktura, når man foretager et salg til en kunde. Man er dog undtaget, hvis man er detailhandler og bruger et kasseapparat, da kassebonen træder ind i stedet for en faktura. I videst udstrækning skal kassebonen dog indeholde de samme oplysninger som en faktura. 

Kravene til en faktura?

Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 stiller en række krav til indholdet i en fuld faktura. En fuld faktura skal indeholde: 

  • udstedelsesdato (fakturadato)
  • fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
  • sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)
  • sælgers navn og adresse
  • købers navn og adresse
  • mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • gældende momssats
  • det momsbeløb, der skal betales

Hvilken krav er der til fakturaens layout? 

Der følger ingen krav til, hvordan en faktura skal se ud. Udgangspunkt er, at den må opstilles som det passer en bedst. Man må altså selv bestemme farverne der skal bruges, hvordan oplysningerne skal fremgå etc. så længe indholdet i fakturaen er lovmedholdelig.