Variable omkostninger
Effektiv Styring af Variable Omkostninger: Nøglen til Økonomisk Succes og Driftsoptimering” Dette afsnit i guiden fokuserer på, hvordan virksomheder effektivt kan styre deres variable omkostninger for at opnå økonomisk succes. Det dækker strategier til at identificere og reducere omkostninger, som direkte er knyttet til produktionsvolumen og salg, samt metoder til at optimere driftsprocesser for at opnå maksimal rentabilitet.
Variable omkostninger
Omkostninger, som afholdes i forbindelse med produktion og salg, kaldes variable omkostninger. Det har at gøre med, at der ved produktion vil være omkostninger som råvarer, materialer, energi, indpakning m.m. som kan være svingende, altså variable.
Ved f.eks. salg, kan en variabel omkostning være fragten. At det kaldes variable omkostninger har også at gøre med, at de førnævnte omkostninger vil varierer i forbindelse med salget og produktionen.
Variable enhedsomkostninger:
Der findes tre former for variable enhedsomkostninger, som er en omregning af de samlede variable omkostninger til et nøgletal, der hjælper med at fortælle hvor stor en del hver enkel enhed i gennemsnit står for.
- Proportionale variable omkostninger:
Denne slags enhedsomkostninger er, når de variable omkostninger stiger proportionelt med et stigende salg. Det vil sige, at den variable enhedsomkostning er konstant uanset virksomhedens produktion. Produkt nr. 1 koster det samme at producere som produkt nr. 100
- Degressive variable omkostninger:
Ved denne slags variabel omkostning gælder det, at omkostningerne stiger med en lavere procentsats end afsætningen. Det vil sige, at variable enhedsomkostning bliver mindre ved stigende salg. Produkt nr. 1 koster mere at producere end produkt nr. 100.
- Progressive variable omkostninger:
Her er der tale om, at de variable omkostninger stiger med en højere procentsats end afsætningen. Det vil sige, at den variable enhedsomkostning bliver højere og højere ved stigende salg. Produkt nr. 1 koster mindre at producere end produkt nr. 100.