Bikort
Anvendelse og Forvaltning af Bikort: I denne sektion diskuteres, hvordan man effektivt anvender og forvalter et bikort, herunder hvornår og hvorfor det er nødvendigt, samt de skattemæssige konsekvenser ved korrekt eller forkert anvendelse. Forståelse af bikortets rolle er afgørende for at sikre en korrekt og retfærdig skattebetaling, især for dem med flere arbejdsgivere eller indtægtskilder.
Bikort er et skattekort, som bliver brugt i tilfælde af indkomst fra flere steder. Man bruger ikke normalt bikortet til den primære indkomst, da hovedkortet normalt anvendes der. På dit bikort står der, hvor mange procent, du bliver trukket i skat. Til gengæld står der ikke noget om fradrag, da hele dit fradrag bliver brugt på hovedkortet, som du også bruger i forbindelse med A-skat. Dine bikort oplysninger står på forreste side af forskudsopgørelsen sammen med hovedkort oplysningerne.
Hvornår bruges bikortet?
Bikort bruges oftest når man har flere indtægter, eksempelvis både fra SU og en arbejdsgiver. Bikortet skal anvendes, hvis du har sekundære indtægter. Det kan eksempelvis være et job ved siden af din SU, eller hvis du har to jobs. Den primære indtægt vil altid automatisk knytte sig til hovedkortet.
Hvordan bruger man sit bikort?
Bikortet ligger digitalt på SKAT´s hjemmeside, hvor man kan finde det ved at logge ind på TastSelv. Man skal bruge sit NemID, for at oprette et skattekort første gang. Når bikortet så er oprettet, vil man kunne se det i sin forskudsopgørelse sammen med sit hovedkort. Det vigtigt at, man husker at meddele sin arbejdsgiver om at anvende bikortet, hvis jobbet ikke er ens primære indtægtskilde. Derefter er det arbejdsgiverens ansvar at hente bikortet fra SKAT.