Bogføringloven

Vigtige Elementer i Bogføringsloven: Bogføringsloven dækker flere nøgleelementer, herunder krav til dokumentation, opbevaring af regnskabsdata og retningslinjer for korrekt bogføringspraksis. Forståelsen af disse elementer er afgørende for at sikre, at en virksomheds finansielle transaktioner bliver registreret og rapporteret i overensstemmelse med lovgivningen.

Bogføringsloven er den lov der bestemmer, hvordan erhvervsdrivende virksomheder, organisationer og sammenslutninger skal håndtere deres bogføring og posteringer. Formålet med bogføring er ifølge loven, at en virksomhed bogfører for at:

 Fastholde, bearbejde og dokumentere oplysninger om sit økonomiske hændelsesforløb. 

Loven gælder for alle:

  •  Erhvervsdrivende virksomheder i Danmark
  • Virksomheder med erhvervsaktiviteter i Danmark, men med ophav i udlandet
  • Skattepligtige virksomheder
  • Virksomheder der modtager tilskud fra den danske stat eller EU

Følgende virksomheder er dog undtaget bogføringsloven: 

  • Statslige virksomheder, som f.eks. politiet og domstolene
  • Virksomheder som er omfattet af kommunens regnskabsføring

Generelle krav i bogføringsloven

Bogføringsloven tilskriver, at virksomheders regnskabsmateriale ikke ødelægges eller bortskaffes inden for et bestemt antal år, helt præcist 5 år. Det vil sige, at virksomhedens regnskab skal opbevares i 5 år fra det tidspunkt regnskabsåret slutter. Eksempelvis skal virksomhedens regnskab fra 2020 opbevares indtil 31. december 2025. 

Derudover findes der i bogføringsloven også et begreb, der kaldes god bogføringsskik, der følger af bogføringslovens § 6. Loven tilskriver at: 

 

  • Bogføringslovens § 6, stk. 1: Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug (retsinformation). 

 

God bogføringsskik omfatter blandt andet, at alle transaktioner i virksomheden skal bogføres så hurtigt som muligt. Transaktionerne skal henledes til de relevante bilag der omhandler transaktionen, og at disse bilag skal opbevares sikkert. Derfor kan det være en god idé at ansætte en bogholder

Konsekvenserne ved ikke at følge bogføringsloven

Det følger af bogføringsloven § 16, at, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil overtrædelse af bogføringsloven medfører bøde. Det er ofte set, at det er den regnskabsansvarlige der hæfter for bøden, men også at bøder i visse tilfælde udstedes til virksomheden. 

Personlige virksomheder

I personlige virksomheder, der ikke er omfattet af selskabslovgivningen, er både ejeren, en eventuel leder af virksomheden og de, der fysisk står for bogføringen, ansvarlige for, at bogføringslovens regler overholdes. Overholdes reglerne ikke, kan man blive idømt en bøde efter bogføringsloven § 16. 

Selskaber og erhvervsdrivende fonde

Ansvarsfordelingen i selskaber og erhvervsdrivende fonde, med hensyn til bogføringen, delvist beskrevet i de særlige selskabsloven, jf. eksempelvis aktieselskabslovens § 54. Det er selskabslovgivningen der regulere og bestemmer, hvordan selskabsledelsen skal straffes. Men ved grove overtrædelser af bogføringslovgivningen, vil loven, jf. § 16, kunne anvendes, hvis de vidste eller burde vide dette.