Frikort

Optimér din Skatteplanlægning med Frikort: I denne sektion af guiden dykker vi ned i, hvordan man bedst udnytter fordelene ved et frikort. Lær om betingelserne for at få et frikort, og hvordan det kan hjælpe med at maksimere din disponible indkomst. Denne del af guiden giver praktiske tips til at forstå og anvende frikortet effektivt i din økonomiske planlægning.

Frikort – hvad er et frikort? 

Frikortet er et skattekort, der giver alle arbejdstagere i Danmark, som er over 18 år gammel, et personfradrag på 46.500 kr. (2020) og unge under 18 år et personfradrag på 36.100 kr. (2020). Man skal som udgangspunkt først betale skat, når ens samlede løn overstiger de ovennævnte beløber. 

Man skal dog altid, uanset tallene på ens forskudsopgørelse, betale 8 % i am-bidrag af den løn man måtte få (undtaget SU, dagpenge og pension). 

Hvem opretter et frikort? 

SKAT opretter automatisk et frikort, når man fylder 15 år. Får man et job inden de fyldte 15 år, skal man selv oprette et frikort. 

Hvor finder man frikortsbeløbet? 

Øverst på ens forskudsopgørelsen kan man se, hvad ens frikortsbeløb er. Hvis man alene har et frikort, vil man kunne se frikortsbeløbet, som viser, hvor meget man må tjene på et år uden at betale skat. 

Hvis man derimod, som f.eks. lønmodtager, bruger et hovedkort, står frikortsbeløbet som et fradrag, som viser hvor meget man må tjene pr. måned eller 14 dage uden at betale skat.