Gaveafgift

Navigering i Gaveafgiftsregler: I denne sektion af guiden udforsker vi, hvordan man navigerer i reglerne omkring gaveafgift. Lær om forskellige scenarier, hvor gaveafgift kan blive aktuel, og hvordan man bedst håndterer disse situationer. Denne del af guiden giver indsigt i de bedste praksisser for at undgå skattemæssige komplikationer, når man giver eller modtager gaver af betydelig værdi.

Hvad er gaveafgift?
Når du giver gaver, der overstiger niveauet for sædvanlige lejlighedsgaver som f.eks. fødselsdagsgaver, julegaver, bryllupsgaver osv. skal modtageren enten betale gaveafgift eller indkomstskat. Dette følger af bo- og gaveafgiftsloven, der trådte i kraft i 1995. Dem som skal betale gaveafgift, skal kun betale gaveafgiften i det omfang gaven overstiger et afgiftsfri bundbeløb. Det gavebeløb, der kan gives afgiftsfrit til børn og andre nært beslægtede, udgør 67.100 kr. og til svigerbørn 23.500 kr. i 2020. Bundfradragene reguleres årligt efter reglerne i personskattelovens § 20.

Når det kommer til ens ægtefælle, er gaveafgiften afgiftsfri. Hvis man f.eks. gerne ville overdrage en fast ejendom til sin ægtefælle, så skal der laves og tinglyses en gaveoverdragelse. 

Oversigt over forskellige grupper af gavemodtager: 

Herunder er en oversigt over de afgiftsfrie beløb for pr. år for de forskellige grupper af gavemodtager samt den procentdel af gaven der skal betales: 

  • Ægtefælle: Der betales ikke nogen afgift uanset gavens beløb
  • Børn, stedbørn, forældre eller stedbarns ægtefælle: 67.100 kr (15 %)
  • Stedforældre og bedsteforældre: 67.100 kr (36,25 %)
  • Svigerbørn: 23.500 kr (15%)

  • Plejebørn med fælles bopæl i 5 år: 67.100 KR (15%)

  • Samlevende i mindst to år: 67.100 kr (15%)

 

Hvordan beregner man gaveafgiften?Gaveafgiften beregnes således af den del af gaven, som overstiger den relevante beløbsgrænse.

Her er et eksempel på, hvordan man beregner gaveafgiften:
Hvis du giver en gave til din datter på 80.000 kr. skal du betale en gaveafgift på 15 % af den del af gaven, som overstiger beløbsgrænsen på 67.100 kr. Så der skal betales 15 % af 12.900 kr. ((80.000- 67.100).  

Sådan kan du undgå gaveafgift
Hvis man ønsker at give en person en gave der overskrider gaveafgiften, men ville undgå at betale den kan man vælge, at lave et rentefrit lån. Fordelen ved at lave et rentefrit lån er, at der ikke skal betales nogen afgift og derfor er det skattefrit. Dog så skal man formelt set betale lånet tilbage, og det skal ske senest ved långivers død. Men her har långiver mulighed for at nedskrive lånet hvert år med det afgiftsfri beløb (67.100 kr. for gaver mellem forældre og børn), hvis långiver ønsker dette.

Eksempel: Isabella vil gerne give sin datter penge i gave som er 100.000 kr. Her skal der normalt betales 15 % i gaveafgift, da det overskrider gaveafgiften. Dog vælger Isabella i stedet at give sin datter et rentefrit lån på 100.000 kr., hvor hun derefter vælger at nedskrive lånet med 67.100 kr. hvert år, indtil lånet er nedskrevet til 0 kr.