Konkurs
Strategier for Forebyggelse og Håndtering af Konkurs: I denne sektion af guiden fokuserer vi på strategier for at forebygge og håndtere konkurs. Lær om tidlige advarselssignaler, og hvordan man kan træffe proaktive foranstaltninger for at undgå finansiel krise. Denne del af guiden giver også indsigt i, hvordan man kan håndtere konkurs, hvis det bliver uundgåeligt, og hvordan man kan minimere dens indvirkning på virksomhedens interessenter.
Konkurs – hvad er konkurs?
Virksomheder oplever fra tid til anden problemer, som kan bevirke, at de begæres konkurs. Dette kan skyldes faldende efterspørgsel på de produkter eller ydelser de udbyder, eller fordi de ikke kan opfylde deres forpligtelser over for kunder og samarbejdspartnere, da virksomheden er insolvent.
Det er også set, at en virksomhed begæres konkurs, fordi den har svært ved at inddrive dens tilgodehavender hos kunder og andre, hvorfor de påfører deres kreditorer yderligere tab, da betalingen til dem undlades. De førnævnte scenarier kan bevirke, at en kreditor ser sig nødsaget til at begære virksomheden konkurs, som en sidste løsning på at få sit tilgodehavende tilbage.
Begæring om konkursbehandling
Det følger af konkurslovens anvendelsesområde, at en debitor såvel som en kreditor, kan begære en virksomhed konkurs.
Hvornår begæres man konkurs?
Både skyldnere og kreditorer kan indgive en konkursbegæring. At indgive en konkursbegæring er som udgangspunkt sidste løsning, og et udtryk for, at virksomhedens drift ikke kan fortsætte. Konkursbegæringer skal afleveres skriftlig til Skifteretten. Det følger af konkursloven, at Skifteretten, senest tre dage efter konkursbegæringen, skal afholde et møde med kreditor og skyldner, hvor det afgøres, om skyldner skal erklæres konkurs. Det er påkrævet af skyldner og kreditor, at møde op i Skifteretten. Her påbegyndes forhandlingen og til slut falder den endelige dom for, hvad resultatet skal være.
Kurator indtræder ved konkurs
Er retsvirkningen en konkurserklæring, indtræder en kurator som ledelse i selskabet og træder i bestyrelsens og direktionens sted. Kurator får til opgave at varetage konkursboets interesser, sikre boets aktiver og repræsentere konkursboet i ethvert anliggende. Kurator har ligeledes pligt til at varetage samtlige kreditorers interesser og bistå med at opgøre konkursboets aktiver så de fordeles retsmæssigt blandt de kreditorer, der måtte havde et tilgodehavende. En kurator vil også undersøge, om der er dele af virksomheden som kan rekonstrueres. Dette er dog oftest undersøgt forinden konkurserklæringen, hvorfor udgangspunktet i en konkursbehandling er, at virksomheden ophører. Foreholder det sig således, at en kreditors tilgodehavende ikke dækkes til fulde af konkursboets aktiver, vil kreditor fortsat beholde sit resterende krav mod konkursramte.
Undgå konkurs – søg en løsning eller hjælp
Man må som virksomhed søge at finde en løsning, inden det ender i en konkursbehandling. Eksempelvis kan man forsøge at samarbejde med sine kreditorer om, at finde en mulighed for, at løse problemerne inden det ender konkurs. Her kan fremlæggelse af virksomhedens situation på en ærlig og åben måde, vise sig at være løsningen, da man på den måde kan blive hørt og mødt med forståelse fra de kreditorer man har. Det kan også vise sig, at man i fællesskab med kreditorerne får lagt en plan for, hvordan man fremadrettet skal drive virksomheden. Som udgangspunkt er en konkurs ikke i kreditors interesse, men ofte den sidste og eneste løsning for at få sit tilgodehavende betalt.