Likviditet
Effektive Værktøjer og Teknikker til Likviditetsforvaltning: “Denne sektion dykker ned i de mest effektive værktøjer og teknikker til at forvalte likviditet, herunder hvordan man proaktivt kan forudsige og håndtere likviditetsbehov for at sikre kontinuerlig drift og økonomisk succes.”
Likviditet – Hvad er likviditet?
Når man skal måle om en virksomhed besidder tilstrækkelig kapital til at betale sine kortfristede gældsforpligtelser, vil man ofte spørge om; ” virksomheden er likvid” eller om virksomhed ”besidder nok likviditet”. Begrebet likviditet beskriver en virksomheds økonomiske tilstand. Begrebet forholder sig til forholdet mellem en virksomheds omsætningsaktiver og den kortfristede gæld virksomheden måtte have. Det er kort fortalt en indikation af, om virksomheden er i stand til at handle og samtidig dække sine udgifter.
Hvad er likviditetsgrad?
Likviditetsgraden kan hjælpe med at beskrive, hvor god en virksomheds betalingsevne er. Det kan hjælpe med at afdække om virksomheden har råd til at betale sine udeståender. Derudover kan likviditetsgraden også hjælpe potentielle investorer og samarbejdspartnere med et billede af, om virksomheden er økonomisk sund, da en sund likviditetsgrad kan øge virksomhedens attraktivitetsgrad og dermed virksomhedens chance for investeringer og ekstern finansiering.
Hvordan udregner man en virksomheds likviditetsgrad?
Ved at udregne virksomhedens likviditetsgrad over flere perioder, vil den blive mere præcis, da likviditetsgraden vil fortælle, om der er en stigning eller et fald i virksomhedens likviditet.
For at beregne en virksomheds likviditetsgrad, kan man bruge følgende formel:
- Likviditetsgrad = omsætningsaktiver X 100 / kortfristet gæld = likviditetsgrad
Her forneden vil der følge en case på, hvordan man udregner likviditetsgraden:
Eksempel:
Virksomhed A har omsætningsaktiver til en værdi af 900.000 kr. og et kortfristet gæld på 550.000 kr.
- 900.000 kr. X 100 / 550.000 kr. = 163,63 %
I ovenstående eksempel er likviditetsgraden 171,42 %. Man siger, at en likviditetsgrad på 150 % og derover, er god og stabil, da en høj likviditetsgrad vil indikerer, om virksomheden kan betale sine kortfristede gældsposter og samtidig fortælle om virksomhedens økonomiske tilstand.