Likviditetsbudget:

Likviditetsbudget – hvad er et likviditetsbudget? 

Et likviditetsbudget bruges som en oversigt over ind- og udbetalinger i en virksomhed, der har behov for at afklarer, om den måned for måned har penge til betale sine gældsforpligtelser – altså regninger. Likviditetsbudgettet giver en virksomhed et overblik over, hvornår den har behov for likviditet, og hvornår den har likviditet i overskud. 

Hvorfor skal man lægge et likviditetsbudget? 

De fleste virksomheder oplever, at der sjældent er et fast mønster for, hvornår indtægterne strømmer ind og hvornår udgifterne hober sig op. Her kan et likviditetsbudget hjælpe med at administrere økonomien og give virksomheden overblikket over, hvornår den skal skrue op og ned for forbruget, om kassekreditten skal forhøjes for en given periode, da der er behov for likviditet eller om der skal være øget fokus på indtjeningen på grund af for mange udgifter.  

Pantebreve – hvad er pantebreve? 

Er man boligejer, har man højst sandsynligt hørt om pantebreve i forbindelse med stiftelsen af et boliglån. Et pantebrev er det skriftlige dokument der anvendes i forbindelse med optagelse af lån som sikkerhed i den faste ejendom. Formålet med pantebrevet er at give långiver sikkerhed i ejendommen, som modydelse for udbetaling af et lån. Såfremt lånet misligholdes ved at det eksempelvis ikke betales tilbage, vil pantebrevet sikre långiver mulighed for at begære ejendommen tvangsauktioneret og dermed en tilbagebetaling af lånet. 

Typer af pantebreve

Der findes forskellige typer af pantebreve, hvilket vil blive oplistet forneden: 

• Realkreditpantebreve giver pant i en ejendom og er et gældsbrev, hvor køber samtykker på at skylde realkreditinstituttet. 

• Ejerpantebreve giver ejeren af en fast ejendom mulighed for at reserverer pant i sin ejendom og underpantsætte det til f.eks. sin bank. Ejerpantebrevet anvendes ofte som sikkerhed for lån i pengeinstitutter med tinglyst prioritetsstilling, men behøver ikke at være som led i forrentning og afdrag af et bestemt beløb. 

• Skadesløsbreve bruges når en ejer af en fast ejendom giver en bestemt kreditor sikkerhed i sin ejendom, når størrelsen af gælden ikke er endeligt fastlagt. Det er ofte set at skadesløsbrevet stilles som sikkerhed for et bestemt engagement som f.eks. en kassekredit eller lignende. 

• Sælgerpantebreve giver både pant i en ejendom og er et gældsbrev, hvor køber erkender at skylde et beløb til kreditor. 

Pantebrev i ejendom

Som nævnt foroven er pantebreve noget der går igen ved stort set alle typer boliglån, da det er sikringsakten for långiver, så denne har en sikkerhed, hvis tilbagebetalingen af lånet misligholdes. 

De mest almindelige former for boligfinansiering er realkreditlån, banklån og pantebrevlån. For at kunne finansiere et boligkøb ved de førnævnte lånetyper, skal boligkøberen give pant i boligen, hvorfor banken udarbejder pantebrev. Selve pantebrevet der udarbejdes er først gyldigt når dette tinglyses, hvilket også kaldes sikringsakten. Det giver långiver en plads i prioritetsrækken på ejendommen. Tinglysningen af pantebrevet koster en fast afgift til staten på 1,45 % af lånet + 1640 kr. 

Pantebrevslån – et alternativ til realkredit 

Der er i dag et stort marked for boliglån uden om banken. Flere virksomheder yder pantebrevslån til danskere, hvis bank har afvist at give dem et traditionelt boliglån til køb af deres bolig. Disse virksomheders lån er typisk dyrere end banken. Den gennemsnitlig rentesats for de lån de yder er mellem 5-9 % og deres sikkerhed er et pantebrev i lånerens ejendom.