Revision

Revisionens Indvirkning på Virksomhedens Økonomiske Styring: Udforsk, hvordan revision ikke kun er en proces for compliance, men en strategisk ressource, der understøtter sund forretningsførelse og informeret beslutningstagning

Revision betyder, i ordets forstand, ”kontrol af et regnskab” og foregår op til afslutningen af en virksomheds årsregnskab. Formålet med revision er, at der foretages en gennemgang og kontrol af en virksomheds årsregnskab, hvorefter der vedlægges en erklæring om indholdet af regnskabet, hvilket har til formål at give sikkerhed for, at oplysningerne i den giver et retvisende billede og er repræsentativ for virksomhedens økonomi.

Ikke alle virksomheder er underlagt de samme revisionsregler, hvilket betyder, at ikke alle virksomheder skal gennemgå den selvsamme revision. Hvor omfattende en revision skal være og hvilke individuelle regler virksomheden skal følge ved aflæggelse af et årsregnskab, defineres af, hvilken regnskabsklasse virksomheden kan placeres i.

Virksomheder inddeles efter størrelse i regnskabsklasser: A, B, C og D.

  • Regnskabsklasse A

Det er typisk mindre virksomheder, som eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber samt virksomheder med begrænset ansvar, der hører under klasse A. I denne klasse er der ingen størrelseskrav. Det eneste kriterium er, at virksomhedsejerne hæfter personligt. Selve revisionen er derfor også af en mindre omfattende grad end for de virksomheder der følger af de følgende regnskabsklasser.

  • Regnskabsklasse B

Virksomheder der kan placeres i klasse B, omfatter virksomheder med begrænset hæftelse, som eksempelvis anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Klasse B er opdelt i yderligere to klasser: mikro B og små B.

For at ligge i mikro B skal virksomheden ligge inden for følgende størrelseskrav: Balancesum ≤ DKK 2,7 mio., nettoomsætning ≤ DKK 5,4 mio., antal ansatte ≤ 10. For at ligge i små B er størrelseskravet: Balancesum ≤ DKK 44 mio., nettoomsætning ≤ DKK 89 mio., antal ansatte ≤ 50.

  • Regnskabsklasse C

I klasse C hører de virksomheder til, som ikke er omfattet af klasse A og B i størrelseskravene, men som hellere ej er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Klasse C virksomheder opdeles ligeledes i to grupper: Mellemstore C og store C.

Størrelseskravene for mellemstore C klassen er: Balancesum ≤ DKK 156 mio., nettoomsætning ≤ DKK 313 mio., antal ansatte ≤ 250. For at ligge i store C klassen, skal følgende gøre sig gældende: Balancesum > DKK 156 mio., nettoomsætning > DKK 313 mio., antal ansatte > 250.

  • Regnskabsklasse D

I regnskabsklasse D hører børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber til. Der følger ingen størrelseskrav til disse.

Når det kommer til regnskabsaflæggelse er regnskabsklasse A den mindst komplicerede, hvorimod regnskabsklasse D er den, som er underlagt de strengeste krav. 

Hvornår er der krav om revision?

Revisionspligten afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden hører under, men i visse tilfælde også af andre regler. Forneden vil der være en gennemgang af, hvilke virksomhedstyper der er pålagt revisionspligten og hvilke der er undtaget.

Personligt drevne virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og interessentselskaber (I/S)

Ovenstående virksomheder hører under klasse A virksomheder. Denne type virksomheder er ikke er ikke pålagt revisionspligt. Der er altså ikke krav om revision eller krav om, at der skal foretages en gennemgang af årsrapporten af en revisor. 

Kapitalselskab, anpartsselskab og aktieselskab

Et kapitalselskab, anpartsselskab eller aktieselskab hører under Klasse B eller Klasse C virksomheder. Revisionspligten afhænger af, om de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af tre følgende størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Erhvervsdrivende fonde

Erhvervsdrivende fonde er pålagt revisionspligten, og kan derfor ikke fravælge revision, selvom de måtte tilhører Klasse B eller Klasse C.

Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber

Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber hører til Klasse D virksomheder og med det følger også de skrappeste love og regler ang. regnskab. De førnævnte selskaber kan som udgangspunkt ikke fravælge revision.

Hvornår og hvem foretager revision?

Begrebet revision er nært beslægtet med titlen revisor. Revisoren beskæftiger sig med regnskaber, og revision er det arbejde, som revisoren udfører, ved eksempelvis at gennemgå en virksomheds regnskabsaflæggelse eller årsregnskab. Det er virksomhedsejeren der har pligt til at bestille revisionen hos en revisor, og revisoren skal være autoriseret for at kunne godkende årsregnskabet. En godkendt revisor kan tilskrives at være ekspert i revision af årsregnskaber, som er omfattet af regnskab og regnskabsloven, og kan derfor sikre virksomheden, at årsregnskabet udarbejdes på korrekt vis, og at regnskabet opfylder de betingelser, der følger af årsregnskabsloven.

Hvad er revision i praksis?

I praksis består en revisors hovedopgave af, at revidere og kontrollere de årsregnskaber, som en virksomhedsledelse skal aflægge, helt uvildigt. Revisoren skal være uafhængig af virksomheden, hvorfor revisoren ikke må have personlig, familiemæssig eller en økonomisk interesse i virksomheden. Reglen om uvillighed er til for at sikre, at revisionen af en virksomheds regnskab bliver udarbejdet på et objektivt grundlag.  Revisoren vil gennem sine undersøgelser og sin udtalelse tilfører regnskabet troværdighed, da denne ved revision kontrollere om årsregnskabet opfylder de lovmæssige krav, og om regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.