Aktieselskab - A/S
Et aktieselskab går under forkortelsen A/S, og er et erhvervsdrivende kapitalselskab samt en juridisk enhed. Ejerne i et aktieselskab, også kaldet aktionærerne, har normalt intet personligt ansvar for selskabets gæld og forpligtelser. Aktionærernes tab ved konkurs er således begrænset til værdien af deres indskud i form af tegnede eller købte aktier.
Kendetegnene ved et A/S
Det er én eller flere ejere, som er den eller de personer eller virksomheder, der ejer aktierne i virksomheden.
- A/S er en selvstændig juridisk enhed, og som nævnt foroven, hæfter ejerne kun med deres indskudte kapital.
- Startkapitalen for et A/S er på mindst 400.000 kr.
- Der er krav om, at et A/S skal føre og indberette sin årsrapport digitalt.
- Der er i medfør af selskabsloven stillet krav om, at der skal føres ejerbog over samtlige ejere og panthavere. Derudover skal legale og reelle ejerforhold også registreres.
- Ledelsen i et A/S skal bestå af en direktion samt en bestyrelse eller et tilsynsråd.
Der skal ved registrering af et A/S betales 670 kr.
Stiftelse og registrering
Selve stiftelsen af et aktieselskab ligner stiftelsen et anpartsselskab. Registreringsproceduren og kravene om dokumentation er stort set den samme og foregår på Erhvervsstyrelsens IT-system. Mange søger hjælp hos en professionel revisor, som har den faglige indsigt i hele stiftelsesprocessen og derfor kan bevirke, at processen forløber uden uhensigtsmæssige fejl.
Følgende dokumenter skal registreres:
- Stiftelsesdokument.
- Dokumentation for kapital.
- Vedtægter.
- Ejerbog.
- Ejeraftale.
Derudover følger der også nogle andre krav ved stiftelsen af et aktieselskab.
- Stifteren er den eller de personer, der skriver under på stiftelsesdokumentet.
- Stiftere af et aktieselskab har ikke pligt til at indskyde kapital, men skal være enten fysiske eller juridiske personer. Juridiske personer må ikke være under stiftelse eller tvangsopløsning.
- Stiftere må ikke være under konkurs eller rekonstruktion.
- Fysiske personer skal være myndige og må ikke være under værgemål på stiftelsestidspunktet.
Revimatch hjælper med at finde en kompetent revisor – helt uforpligtende!
Som nævnt foroven, kan en revisor beskrives som en støtte, vejleder og rådgiver.
Revimatch har forpligtet sig til at gennemsøge revisormarkedet for de bedste og mest kompetente revisorer og er villige til at stille dem til rådighed for dig, helt uforpligtende.